Hvornår besøger folk din hjemmeside

Læsetid: 3 minutter

Forestil dig, at du vidste hvilket tidspunkt på dagen dine potentielle kunder besøgte din hjemmeside. Så kunne du opsætte nyheder og blog indlæg til at blive udgivet på det rette tidspunkt.

At sætte indhold, kampagner, nyhedsbreve, etc. op så de rammer på de helt rigtige tidspunkter kan være lidt af en kunstart i sig selv. Først og fremmest kræver det information omkring dine besøgende.

Det kan også være du driver en webshop og overveje at anskaffe en chat support, så der kan stilles spørgsmål.

I stedet for at betale for support på tidspunkt hvor der slet ikke er behov for det, ville det være mere optimalt, at vide præcis hvornår der var flest besøgende og formentlig også behov for supporten.

Det kan du med Google Analytics

Hvis du ikke allerede har Google Analytics tilsluttet til din WordPress hjemmeside vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at komme i gang med det.

Arh, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal bruge det til.. kunne jeg ikke bare vente med det?

Nej, det mener jeg ikke du bør vente med. Selv hvis du ikke har tænkt dig at afsætte tid lige med det sammen, til at kigge på den data som Google Analytics giver dig, får du den stadig opsamlet så den senere kan anvendes til at optimere din hjemmeside.

Bonus Hent guiden til at opsætte Google Analytics og WordPress i 7 enkle skridt

Ikke en standard rapport i Google Analytics

Underligt nok er det ikke en standard rapport at se hvad tidspunkt på døgnet dine besøgende kommer til din side. Det har undret mig et par gange, da jeg synes det er ret værdifuld information at vide, frem for, at antage.

Sådan gør du

google-analytics-time-of-day-step-1

  • Klik på “Ny tilpasset rapport
  • Under Metric Grupper vælger du “Brugere
  • Under “Dimension i detaljer” vælger du “Time” (eller Tid)

  • Tryk “Gem

Og nu har du opsat en tilpasset rapport du kan tilgå under “Tilpasset” fanen ude til ventre fremover.

Er du bare slet ikke til step-by-step så har jeg en video af det til dig her

Har du spørgsmål eller kommentarer, så stil dem nedenfor – Jeg læser alle kommentarer og svarer så ofte som muligt. Fandt du det brugbart? Så del det med dit netværk!

2 kommentarer til “Hvornår besøger folk din hjemmeside”

  1. Hej – god vejledning. Hvordan kan jeg kombinere denne visning med en speciel side? Så jeg kan se hvornår brugerne er på en speciel side?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Klar på mere inspiration?

Lyt til vores WordPress podcast!
2022 © Yan&Co ApS – Gothersgade 11, DK-1123 København K – (+45) 71 96 09 09info@yanco.dk – CVR 38584758 – HandelsbetingelserPrivatlivspolitik