Plugin: Brugerskift (User Switching)

Læsetid: 2 minutter

Hvis du har arbejdet med WordPress hjemmesider som administrator, support eller som udvikler, er du formentlig stødt på udfordringer med forskellige brugerprofiler, som har forskellige rettigheder og derfor kan forskellige visninger på deres profil.

“Det virker på min maskine”

Som administrator har du oftest fuld adgang til, at se alt på installationen og ændre i alt, men det er fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv ikke smart at den slags adgange deles ud til højre og venstre.

Derfor er der forskellige niveauer af rettigheder. Det introducerer problematikken hvor du kan noget som andre ikke kan – Men, du kan ikke se, hvad de ikke kan.

Se det med brugerens øjne

Hvis du som administrator gerne vil se, hvad en bruger ser, er det ikke hensigtsmæssigt enten at skulle bede om deres kodeord eller ændre det, da det giver utryghed hos brugeren.

Det er heller ikke nødvendigvis optimalt at oprette en profil med samme rettigheder, som brugeren, da profilen ikke vil have brugerens data på sig.

Det ville være langt mere optimalt, hvis du kunne logge ind som brugeren – altså bare uden at skulle bede om deres kodeord.

Heldigvis findes der et plugin til til netop dét: User Switching (Brugerskift).

Med User Switching installeret kan du som administrator nemt og hurtigt skifte frem og tilbage mellem en brugersprofil og din egen.

Hvis du vil se hvordan det fungerer, så se videoen her

Har du kommentarer eller spørgsmål

Lad mig høre det i kommentarerne nedenfor – Hav en SKØN dag!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Klar på mere inspiration?

Lyt til vores WordPress podcast!