WordPress temaer og IKEA kataloger

Læsetid: 4 minutter

Jeg legede med et nyt design.. men så ramte tanken mig. Mange WordPress temaer er ofte lidt ligesom IKEA kataloger – Lyder det skørt? Så læs videre.

Jeg skal bruge mere end 2 hænder for, at tælle til antallet af gange, jeg er blevet kontaktet ang. tredje parts WordPress temaer som “ikke var som de fremstod i demonstrationen”. Det er tilsyneladende et almindeligt problem.

Det giver perfekt mening. Du gik i IKEA, du var en tur i deres showroom og fandt sofaen og bordet der bare var helt perfekte sammen. Men da du kom hjem passede farverne slet ikke – og du havde glemt at måle op. (For slet ikke at tale om klædeskabet som ikke var til at samle..)

Det er nemt at se på det der superlækre bord uden for kontekst og se på det færdigsamlede skab (tema) og så glemme at tage stilling til om det passer til dit indhold, din opsætning, osv. Det hele starter ved, at der manglede en gennemgang af dine behov – I tilfælde af WordPress temaer snakker vi funktioner, farver, etc.

Langt de fleste temaer er tilpasset til mængden. De er ikke tilpasset til dine behov, dit workflow, din tekniske kunnen, osv. De er lavet, så de passer til flest mulige – og når bred generalisering indtræder, forsvinder det specifikke. Så forsvinder du og dine behov.

Det foregår som oftest nogenlunde sådan her:

Du browser efter et WordPress tema, købt eller gratis.

Du finder noget som ser MEGA lækkert ud og tænker “YES, det er sådan min hjemmeside skal se ud!”

Du køber det..

Og så får du noget der ligner det her..

IKEA Manual

Der er dimser, knapper og ting du nærmest ikke tør røre til højre og venstre – Og bedst som du tror du har skruet det korrekt sammen, finder du den der “dingenot” som du ikke ved hvor hører til – og nu går du og spekulerer over om det hele nu braser sammen når du forsøger at bruge det. (Og det slet ikke ligner det, du troede du købte.)

Og så ser du sådan her ud..

tumblr_inline_n8mks162AD1sxyjgx

Dette er den ene side af mønten. At der mangler en behovsafdækning. Der mangler ganske enkelt, at du tænker igennem hvad det er du har behov for, hvad det skal kunne og starter derfra. Det er behovene der dikterer det visuelle udtryk, funktionerne, etc.

Hvis du starter ved det visuelle og prøver at presse behov og struktur ind i det ender du formentlig med, at køre ret mange omveje.

Den anden side ligger på udviklernes skuldre. Som udvikler mener jeg, at man har pligt til, at levere et produkt der ikke kun er solidt teknisk og visuelt, men det skal også være til, at anvende for dem der sidder med det administrativt. Brugergrænseflader, instruktionsmanualer, videoer, tutorials, gennemgang af funktioner, det er nøgle ordene. Personligt leverer jeg aldrig en hjemmeside eller et tema, uden der følger instruktionsvideoer med.

Jeg tror på, at vejen til succes består af et produkt der både ser lækkert ud, passer til behovene og som du kan finde ud af at anvende.

Enig? Eller måske uenig – Lad mig vide hvad du tænker i kommentarerne.

Hav en dejlig dag!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar på mere inspiration?

Lyt til vores WordPress podcast!