Gaudium

Fra catering til takeaway på 0,5 sekund

En million besøgende. Så mange mennesker kigger hver måned forbi Gaudium.dk for at få tænderne til at løbe i vand, når de bestiller catering til den næste fest. Men da statsminister Mette Frederiksen – og covid:19 – lukkede landet ned i marts, stoppede efterspørgslen på catering med et snuptag.

”Hvad gør vi nu? Vi kan jo stadig lave mad … Vi laver selvfølgelig vores forretning om til luksus takeaway!”.

Der var bare én udfordring: Hjemmesiden Gaudium.dk skulle kunne følge med. Fra at håndtere catering ordrer på op til flere hundrede mennesker til take-away ordrer helt ned til to eller 1. personer. Det lyder måske ikke som den store udfordring, tænker du? I princippet nej. Og så alligevel. Hvor al maden før kom ud til store fester på Sjælland, skulle al maden nu afhentes få steder fra. Under skrappe coronarestriktioner.

Gaudium ønskede, at sitet skulle kunne beregne den logistik, der skal til: Hvornår folk kan hente deres mad, så vi undgår for mange i butikken, lang ventetid etc. Sitet skulle stadig kunne tage imod catering-bestillinger ude i fremtiden – men uden at det blev uoverskueligt for kunden hvad der var deres catering-bestilling og hvad der var deres take-away bestilling.

Så ok – det tog selvfølgelig ikke kun 0,5 sekund for os at omdanne sitet – men Gaudium var glade for, at det blev klaret på under 2 dage. For hvert sekund Gaudium.dk ikke var gearet til corona-situationen, mistede de nemlig penge.

Vil du også have tænderne til at løbe i vand? Prøv www.gaudium.dk

Udførte opgaver

  • Drift, sikkerhed og teknik
  • Flytning til ny hosting udbyder
  • Hastighedsoptimering
  • Hosting, drift og sikkerhed
  • Rådgivning og sparring ifht. tekniske muligheder

Design af

Del denne case

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email
2021 © Yan&Co ApS – Gothersgade 11, DK-1123 København K – (+45) 71 96 09 09info@yanco.dk – CVR 38584758 – HandelsbetingelserPrivatlivspolitik