Læsetid: 2 minutter

Du har måske lagt mærke til, at der på nogle blogs er en “læsetid” på indlægene. Du kan faktisk også se det på de blogindlæg der udgives her på bloggen.

Og hvorfor er det så lige en smart ting.. Er det ikke bare sådan en “feature” der ingen nytte har?

Det er ikke bare en smart feature. Det er en måde at få flere til at læse dine indlæg på.

Når scrollbaren bliver til en prik

Hvis du er lidt som de fleste, så når du åbner en artikel eller et blog indlæg er en af de første ting du lægger mærke til hvor lang scrollbaren, ude til højre i browservinduet, bliver.

Hvis du ser den blive til en lille bitte prik, så er den følelse der rammer dig formentlig “Åh.. det magter jeg altså ikke lige læse nu” eller “Det har jeg ikke tid til lige nu..”.

Og så er der en god sandsynlighed for at den fane du lige åbnede med indlægget blive begravet i den endeløse mængde andre faner du har åben – Altså den som kun bliver nulstillet når du lukker browseren eller din computer genstartes.

Det er medmindre du hører til den sjældne del af Internettets brugere der kun åbner faner du har brug for, læser dem og så lukker dem igen 😉

Den mest almindelige forklaring på scrollbaren bliver til en prik

Som oftest når scrollbaren forvandles til en lille prik skyldes det faktisk ikke et langt blogindlæg, men en masse kommentarer nedenunder blogindlægget. Det ved dine besøgende bare ikke, så de rammes af “Det har jeg ikke tid til reaktionen” – og så mister du med høj risiko læseren.

En indikation af læsetiden giver flere læsende

Hvis du i starten af blogindlægget starter med at indikere hvor lang tid det vil tage at læse, så er der en højere sandsynlighed for at læseren bliver hængende.

De fleste vil reagere positivt på at der f.eks. står “Læsetid: 4 minutter” (altså vel og mærke uden at lyve om det eller finde på) og det gennemsnitlige menneske læser ca. 300 ord i minuttet.

Det ved jeg dog godt du ikke har tid til, at sidde tælle og regne ud for hvert blogindlæg – Det ville også være pænt fjollet at bruge tid på.

Plugin: Reading Time WP

Det gennemsnitlige menneske læser ca. 300 ord i minuttet. Det ved jeg dog godt du ikke har tid til, at sidde tælle og regne ud for hvert blogindlæg – Det ville også være pænt fjollet at bruge tid på.

Med dette plugin er alt du skal gøre, at installere det og sætte det op. Efter du har installeret det finder du indstillingerne under Indstillinger > Reading Time WP.

Her indstiller du teksten du ønsker at vise og hvor henne den skal vises, samt antal ord per minut den skal anvende til udregningen og vupti, kan du nu få “læsetiden” vist på dine indlæg.

Og på den måde øger du sandsynligheden for, at dine indlæg læses nu og her og ikke bliver parkeret i den endeløse mængde åbne browserfaner.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *