Seneste nyt fra Hogwarts: Er du træt af notifikationer i WordPress administrationen?

Læsetid: 3 minutter

WordPress’ indbyggede notifikationer er i sin grundidé en rigtig smart idé. Det giver mulighed for, at gøre dig opmærksom på væsentlige ting i administrationen.

Udfordringen er, at notifikationerne ofte bliver “misbrugt” af plugin udviklere til at reklamere om udvidelser, opgraderinger, osv.

Hvor mange notifikationer skal du have før du drukner?

Billede af notifikationer i WordPress administrationen.

Personligt har jeg det sådan, at notifikationer skal væk. Langt. Væk. Ok, det lyder lidt ekstremt, men jeg har en pointe med det.

De fleste programmer, apps, plugins, etc. kommer notifikationer – og for de flestes vedkommende gælder det, at hvis du ikke aktivt opsætter dem, får du alle notifikationerne vist.

Lader du notifikationerne være slået til, hvordan skelner du så mellem det uvæsentlige og det væsentlige? Det svarer lidt til at have en bil med en tyveri alarm der går af når vinden blæser på den eller en fugl lander på sidespejlet.

Bliver det ved i det lange løb bliver du enten skør, irriteret eller udvikler en aktiv “blindhed” over for notifikationerne.

Og jeg skal bruge mere end 2 hænder for, at tælle antallet af gange jeg har fået en forespørgsel om noget der ikke fungerede, hvor løsningen stod mellem de 11 andre notifikationer 🙂 (Yep.. den er jeg også selv skyldig i..)

Personligt gør jeg hvad jeg kan for, at fjerne alle de notifikationer som bare er “støj”. På den måde ved jeg, at dem der vises, rent faktisk har en rimelig høj relevans.

Tilbage til Harry Potter og WordPress

Kan du huske Dobby fra Harry Potter? Altså ham den lille husalf. Ham kan du nu få installeret i WordPress – og han gør noget ret mageløst.

Dobby Plugin Banner Grafik
Du kan finde Dobby Pluginnet her: https://wordpress.org/plugins/wp-dobby/

Han samler alle notifikationerne under én fane, så du ikke længere bliver bombarderet med dem.

Men hov.. hvad så hvis der er en vigtig notifikation mellem..?

Der er selvfølgelig risikoen for, at du ikke læser notifikationerne – Men den er der i den grad også når du udvikler blindhed over for dem.

Billede af Dobby Notifikationer

Det smarte ved Dobby er, at pluginnet sætter notifikationsfarven efter det højeste niveau af notifikationer. Det betyder at hvis der er en rød (fejl) så vises denne.

Og det er alt andet lidt nemmere at holde øje med én notifikation end 10+

GitHub for Dobby: https://github.com/tfrommen/Dobby

WordPress.org for Dobby: https://wordpress.org/plugins/wp-dobby/

2 kommentarer til “Seneste nyt fra Hogwarts: Er du træt af notifikationer i WordPress administrationen?”

  1. Tak er kun et fatiigt ord. Både for dette indlæg der gjorde opmærksom på Dobby og til plugin-udvikleren, der lavede Dobby.

    De absurd mange notifikationer er endnu et af de irritationsmomenter, som du ikke får gjort noget ved, men som du har stærk fornemmelse af nogen har fundet en løsning på. Nogen som har været lige så irriterede som dig selv.

    1. Det var så lidt – Er glad for du kunne bruge det 🙂

      Og jeg er helt enig med dig. Notifikationerne i WordPress kunne håndteres langt, langt bedre. Jeg ved dog også at det er svært, at balancere den rette mængde notifikationer som rent faktisk er dø-og-pine-vigtige vs. dem som bare er et irritations-moment “se-mig-se-mig”-notifikationer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar på mere inspiration?

Lyt til vores WordPress podcast!