Google Native Lazy Load – En nem løsning til en hurtigere hjemmeside for dine brugere

Læsetid: 2 minutter

For den gennemsnitlige hjemmeside er det billeder som fylder mest og tager mest trafik. Iflg. HTTPArchive gælder det, at for 90% af hjemmesider, hentes der ca. 4.7MB billeder – Det er pænt mange billeder af kager, katte eller andre motiver.

Og hvis din hjemmeside er som de flestes, så har du nok rigtig mange billeder – og mange billeder betyder en langsommere indlæsningstid fordi når en bruger lander på din hjemmeside, så hentes alle billederne ned. Selv hvis brugeren aldrig nogensinde når til at scrolle helt ned til bunden.

Det betyder groft sagt, at brugeren henter en masse de ikke har brug for at hente, før de faktisk når til det givne billede.

Så hvad kan du gøre ved det? Svaret er Lazy Loading

Lazy Load lyder ret nørdet, men oversat til dansk betyder det, at brugerens browser får besked på, at billeder kun skal indlæses når brugeren har brug for det.

Og hvornår har brugeren så brug for, at hente billederne? Det har de lige før de når til dem.

Lazy Loading betyder at browseren først begynder at hente billedet lige før brugeren skal til, at scrolle ned til det. Det gør ingen forskel for brugeroplevelsen, for de oplever blot, at billedet er der når de kommer til det. Hastigheden forbedres dog markant fordi alt ikke skal indlæses fra start af.

Sådan kommer du nemt i gang med Lazy Loading

Ovenstående kan nemt lyde som om, at det virkelig kompliceret at sætte den slags op, men Google har for nyligt udgivet et plugin du kan installere og vupti, uden opsætning, klarer pluginnet det hele for dig.

Pluginnet hedder Native Lazyload og kan findes lige her. God fornøjelse 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar på mere inspiration?

Lyt til vores WordPress podcast!