Læsetid: 10 minutter

Med mindre du er Tibetansk munk eller til daglig bor et sted uden WiFi forbindelse og 4G, så må du næste have bemærket hvad der minder om en syndflod af mails omkring de 4 bogstaver som er på alles læber.

GDPR, General Data Protection Regulation eller Persondataforordningen, som den hedder på Dansk, trådte i kraft i fredags d. 25. maj 2018 og op til den virkede det for en kort stund som om Ragnarok ramte Internettet.

Og med dette følger en masse ansvar for virksomheder ifht. persondata og håndteringen af disse. Ret beset så betyder GDPR ikke den store forskel.

Vent! Hvad mener du med det ikke betyder den store forskel, Yan?!

Lidt forenklet er det jeg mener, at godt nok er der kommet nogle nye tiltag til, men forskellen er ikke så stor.

Virksomheder har hele tiden skullet håndtere persondata forsvarligt. Det er der ikke noget nyt i. Der er egentlig heller ikke det store nye i, at du som virksomhedsejer har skulle have styr på dine data, hvor de gemmes, osv.

Det som er nyt er, at dine brugere og kunder nu har ret til, at få udleveret deres data, få slettet data og de har også ret til, at få rettet i data.

Nå ja.. og så det med bøder. Altså, at virksomheder nu kan få bøder for, at håndtere persondata uforsvarligt og samle til hobe.

Det har betydet der pludselig kom meget håndgribelige konsekvenser og det skal jeg da lige love for at har fået alle op af stolene. Money talks og alt det der.

Målet med dette indlæg

Hvis du har en virksomhed så har du en masse data omkring dine brugere, kunder, klienter eller hvad du nu kalder dem i daglig tale. GDPR gælder hele din virksomhed – Mit mål er at give dig en konkret tilgang til at få styr din hjemmeside eller webshop.

Jeg kan ikke fortælle dig hvordan din virksomhed helt konkret skal håndtere GDPR, for det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Det jeg vil give dig er konkrete råd til, at få styr på hjemmesiden.

OK! Det lyder super, Yan. Hvilket plugin skal jeg installere?

Det er her jeg må starte med, at skuffe dig. For det er desværre ikke så enkelt som at installere et plugin. Jeg ville ønske det var det, for nøj hvor kunne der spares mange administrative timer som i stedet kunne brugs på at servicere deres kunder og putte et smil på deres læber.

Overblikket

Før vi dykker videre ned i emnet, så kan det du skal gøre ifht. din hjemmeside koges ned til, at kortlægge følgende

  • Hvad der indsamler data og hvilke data der indsamles
  • Hvordan datene opsamles
  • Hvordan og hvor dataene opbevares
  • Hvor længe dataene opbevares
  • Hvad dataene bruges til
  • Hvem dataene evt. deles med
  • Hvordan brugerne får mulighed for at rette/slette deres data
  • Hvordan brugerne kan få deres data udleveret

Hvad er persondata

Før det giver mening snakke om hvad du skal gøre, så skal vi have defineret hvad persondata faktisk er, på den måde ved du hvad du skal lede efter – og hvornår alarmklokkerne bør ringe.

Persondata eller personoplysninger som det også kunne kaldes, er enhver form for data som kan henføres til et individ.

Og hvad betyder det så lige på Dansk?

Det betyder at hvis du kan knytte et stykke information til en person – også selvom det er usandligt, faktisk bare det er teoretisk muligt, så er det persondata. Det kunne f.eks. være en mail adresse – også selvom den er anabelate42jegerninja@gmail.com.

For mail adressen ville kunne Googles og der kunne være nogen, som havde gemt en mail fra Anabelate, med hendes fulde navn eller lignende i – og nu har vi pludselig noget der kan knyttes videre.

Det betyder at selv kommentarer på et website, kan være persondata. For selv hvis brugerne kan kommentere anonymt, så ligger der muligvis en IP adresse et sted i systemet. Den kunne potentielt ledes til et individ og pludselig er det også persondata.

Almindelig persondata og følsom persondata

Du kan sikkert allerede se nu, at næsten hvad som helst kunne være persondata. Tag en dyb indånding og læs med, det er ikke så slemt som det måske kan lyde. Der er råd at hente.

Det er væsenligt at skelne mellem det vi kalder “almindelig persondata” og “følsom persondata”.

Jeg har lavet følgende grafik som forklarer det lidt tydeligere (bemærk dog at dette ikke er fuldstændig liste, det er bare eksempler der skal få dig til at tænke)

Almindelige persondata er f.eks. (men ikke begrænset til):

  • Navn og efternavn
  • Privatadresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Pasnummer
  • Oplysninger om økonomiske forhold
  • Fødselsdato
  • IP-adresse
  • Cookie ID
  • Ansøgning, CV, ansættelsesdato, stilling, arbejdsområde
  • Kundeforhold eller andre lignende ikke-følsomme oplysninger.

Følsomme persondata er f.eks. (men ikke begrænset til):

  • Oplysninger om race eller etnicitet
  • Politiske, religiøse eller filosofiske overbevisninger
  • Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
  • Genetiske og/eller biometriske data med der entydigt kan identificere et individ
  • Helbredsoplysninger
  • Oplysninger seksuelle forhold og/eller seksuell orientering

For følsomme persondata gælder det, at de kun må indsamles og anvendes hvis du har fået specifikt samtykke eller det er tilladt ifht. lovgivningen.

For behandling af CPR-numre og gælder det at de enkelte lande selv kan fastsætte reglerne. I Danmark gælder det, at du bør anvende en krypteret forbindelse til at indsamle CPR-numre og du må ikke sender dem videre i f.eks. en e-mail – Som f.eks. i et autosvar til en person.

Opbevaring af CPR-numre behøver ikke at være krypteret, men det er anbefalelsesværdigt at gøre dette hvor det er muligt.

Hvad det vil sige at behandle data

Det at behandle data omfatter alle former for håndtering af persondata. Det betyder at hvis du indsamler, registrerer, organiserer, systematiserer, opbevarer, anvender dem til søgninger eller statistiske formål, så behandler du persondata.

Eller helt enkelt sagt. Du behandler altid persondata hvis du har en virksomhed, det er bare et spørgsmål om hvilke persondata og hvordan.

Det betyder at du skal forholde dig til nogle grundlæggende ting omkring disse persondata.

Gennemsigtighed, lovlighed og rimelighed

Sørg for at informere omkring hvem I er, hvorfor du indsamler data og i hvor lang tid du opbevarer dem, samt hvem du evt. deler dataene med.

Formål

Du skal kunne argumentere for hvorfor du indsamler de data du gør på en saglig og tydelig måde. Det er f.eks. ikke en gyldig årsag, at du på et senere tidspunkt kunne måske kunne anvende de indsamlede data til statistik. Formålet skal være klart og specifikt fra start af.

Begrænsning

Du skal begrænse de data du indsamler til det nødvendige.

Et meget konkret eksempel på dette, kunne være ved opskrivning til nyhedsbreve hvor det ikke strengt taget er nødvendigt at bede om personens fornavn og efternavn.

Det kunne argumenteres at fornavnet skal anvendes til personalisering af markedsføring (Husk at det så skal fremgå af formålet). Det kunne dog også argumenteres at det ikke er nødvendigt at bede om, hvis du ikke nogensinde laver personaliseret markedsføring.

Rigtighed

De data du opsamler skal være korrekte og ajourførte. Dette kunne f.eks. være adresse oplysninger på kunder i din webshop.

I tilfælde af oplysningerne er ukorrekte, skal de rettes eller slettes.

Opbevaringstid

Du skal som udgangspunkt slette de oplysninger du ikke længere har behov for ifht. formålet. Således hvis du har indsamlet e-mail adresser hvor du angav at formålet var markedsføring ifht. et kommende kursus, bør du slette disse efter kurset er afholdt.

Ønsker du f.eks. fremadrettet at beholde disse, så bør du give modtagerne besked herom og anmode om deres samtykke til, at du anvender deres e-mail i anden sammenhæng.

Fortrolighed

De data du indsamler skal beskyttes mod uautoriseret og ulovlig behandling, dette kunne være at sikre dem mod hackere så vidt muligt. Det kunne også være et spørgsmål om, at medarbejdere i udviklingsafdelingen ikke nødvendigvis har behov for, at tilgå de samme som dem i markedsføringsafdelingen.

Rettigheder omkring persondata

Ud over du skal være eksplicit omkring hvad du opsamler og hvad du anvender dataene til, så har dem du opsamler persondata omkring, en række rettigheder.

De væsenligste rettigheder er følgende:

  • Oplysningspligt: Retten til at modtage oplysning om en behandling af sine personoplysninger. Dette er f.eks. hvis du videregiver oplysningerne til andre.
  • Indsigtsret: Retten til at få indsigt i sine personoplysninger.
  • Ret til berigtigelse: Retten til at få ukorrekte personoplysninger berigtiget.
  • Ret til at blive glemt: Retten til at få sine personoplysninger slettet.
  • Markedsføring: Retten til at gøre indsigelse mod at personoplysninger anvendes til direkte markedsføring.
  • Automatiske afgørelser: Retten til at gøre indsigelse mod automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering.
  • Dataportabilitet: Retten til at få udleveret sine personoplysninger i et maskinlæsbart format.

Og lad os så komme i gang..

Hvis ikke jeg har været tydelig nok omkring det, så kommer det helt eksplicit her. Det følgende er ikke en skudsikker metode til at blive GDPR-skudsikker. Det er en løbende process og det følgende kan bruges som et kompas for din hjemmeside.

Der kan være forhold som gør, at du skal forholde dig anderledes end andre virksomheder. Det er derfor en god idé, når du har overblikket, at konsultere en jurist, advokat eller anden specialist for at sikre du gør det korrekte.

Jeg foreslår at du starter med at danne dig et overblik, fordi før nogen specialist kan hjælpe, skal du have et overblik at tale ud fra.

Skridt 1: Hvad der indsamler data og hvilke data

Alt efter hvor kompleks din hjemmeside eller webshop er, kan de være mange dele der opsamler persondata. For WordPress gælder det at der er 4 kategorier du skal gennemgå.

WordPress

WordPress i sig selv har mulighed for, at opsamle persondata via de indbyggede brugerprofiler. WordPress kan også opsamle persondata via kommentarsystemet, hvis du har slået det til – Det er det som standard.

Tema

De fleste temaer opsamler ikke persondata, men det er muligt, at temaet måske udvider WordPress’ funktionalitet og dermed giver mulighed for, at indsamle persondata. Det kunne f.eks. være i tilfælde af temaer som har indbygget forum funktionalitet eller lignende.

Plugins

Denne kategori er for de fleste den største om mest omfattende. Jeg foreslår at du starter med, at gå ind i “Plugins” i WordPress administrationen.

Her laver du en liste med navnene på alle de plugins du har installeret og så gennemgår du dem for hvad de anvendes til, for det vil som oftest afsløre hvad de indsamler af data.

Eksterne services

Den sidste kategori du skal gennemgå er de eksterne services du anvender. Det kunne f.eks. være nyhedsbrev systemer som MailChimp, Google Analytics eller adfærdsanalyseværktøjer som HotJar.

Lav en liste over dem du anvender og skriv derefter ned, hvad de opsamler af data.

Skridt 2: Hvordan data opsamles

Nu da du har en liste over de data du opsamler og hvad der opsamler dataene, kan du danne et overblik over hvordan de opsamles.

Hvis du f.eks. har en nyhedsbrevtilmelding, vil det være en manuel indtastning som medfører at brugerens e-mail registreres.

I tilfælde af Google Analytics er opsamlingen automatisk og det er brugerens besøg på hjemmesiden som medfører at der indsamles data om personen.

Skridt 3: Hvordan og hvor dataene opbevares

Med listen over de data du indsamler og hvordan de indsamles er det næste skridt, at du danner dig et overblik over hvordan og hvor dataene opbevares.

I tilfælde af WordPress brugerprofil data vil dataene være gemt i en database, med andre ord gemmes de på en server hos en hosting udbyder. Derfor er det relevant, at du finder ud af hvor denne hosting udbyder er henne i verden.

Er hosting udbyderen f.eks. i Danmark, EU/EØS landene eller i et land som har aftale som f.eks. USA med EU/US Privacy Shield Agreement.

Anvender du MailChimp så vil dataene være gemt hos MailChimp og det er dermed væsenligt, at du indhenter en Databehandler aftale fra dem, så du kan dokumentere hvad de gør med dataene (MailChimp har f.eks. en EU/US Privacy Shield Agreement aftale).

Skridt 4: Hvor længe dataene opbevares

Nu da du ved hvordan du opsamler persondata og hvor de opbevares henne er det næste skridt, at finde ud af hvor lang tid, at dataene de opbevares.

Persondataforordningen foreskriver at du må opbevare persondata så længe de er relevante ifht. formålet. Det betyder i praksis, at du ikke bare kan nøjes med, at gemme data “for evigt”.

Som udgangspunkt vil det være god skik, at gemme persondata så længe brugeren er “aktiv”, det kunne være i tilfælde af en webshop hvor du med rette kunne gemme brugerens data hvis de har købt noget inden for 12 måneder.

Er en profil ikke “aktiv” inden for f.eks. 12 måneder kunne du med rette konkludere at det ikke længere er relevant, at opbevare disse data og derfor slette eller anonymisere dataene.

Hvornår du sletter eller anonymiserer dataene er afhængigt af konteksten, for det kunne være relevant at gemme dataene længere hvis f.eks. vi taler en online læringsplatform (e-learning) hvor brugerne formentlig ville blive utilfredse hvis de havde købt adgang og så blev slettet.

Du skal derfor tage stilling til hvornår dataene ikke længere kan siges, at være relevant.

Skridt 5: Hvad bruges persondataene til

For at opbevare og behandle persondata er det centrale ord “formål”. Med GDPR er vi gået fra en verden hvor vi næsten kunne opsamle hvad som helst og opbevare det i cirka 117 år.

Det må du ikke længere.

Du skal kunne dokumentere et lovligt og rimeligt grundlag for hvorfor du opsamler de persondata du gør. Det betyder du skal tage udgangspunkt i hvordan du kan opsamle færrest mulige persondata for at opfylde formålet.

Et eksempel på dette kunne være kontaktformularer. Formålet er, at kunden kan tage kontakt til dig og du skal svare på henvendelse. I den forbindelse kunne det siges at være rimeligt at bede om følgende:

  • Kundens E-mail
  • En fritekst besked fra kunden (denne kan nemlig betragtes som persondata alt efter hvad der skrives i feltet)

“Jamen hvad med telefonnummeret?”

Hvis du påtænker at kontakte kunden via telefon, så er det formålsmæssigt at bede om det. Svarer du dog primært på henvendelser via e-mail, så er der lige pludselig ikke længere et formål med, at bede om det.

Og så er det “Navn” – Er det strengt taget nødvendigt at bede om dette? Det kunne det være ifht. at give en “personaliseret” oplevelse ifht. kundeservice, men det er jo ikke sikkert, at det er nødvendigt for lige din hjemmeside.

Skridt 6: Hvem deler du persondataene med

Nu er vi ved den sidste del – Og jeg giver dig helt ret: Det er lidt af en mundfuld.

Du skal nu tage stilling til om de data du opsamler bliver delt med andre og i så fald hvem. Anvender du MailChimp? Jamen så deler du faktisk persondata med MailChimp.

Bruger du Google Analytics? Så deler du nogle persondata med Google.

AdWords? Så deler du igen persondata med Google.

Det er kort sagt væsenligt at du finder ud af hvem du deler dataene med – Og husk at din hosting udbyder også indgår i dette.

Skridt 7: Er dem du deler persondataene med i EU, EØS, underlagt EU/US Privacy Shield eller er der en Standard Contractual Clause

Nu ved du hvem du deler persondata med og det betyder, at du bør finde ud af om disse serviceleverandører opfylder følgende:

Er de i EU/EØS? Super godt! Det betyder de er underlagt GDPR.

Er de uden for EU, men i et sikkert tredjeland? Det kunne f.eks. være Schweiz, som er kategoriseret som et sikkert tredjeland. Det er også helt fint, så længe der foreligger en Standard Contractual Clause.

Er de i USA? Så skal de være underlagt EU/US Privacy Shield.

Er de uden for EU, men i et USIKKERT tredjeland? Så skal du sørge for der foreligger en Standard Contractual Clause og læse betingelserne godt igennem for hvornår det må foregå.

“Og hvad dælan er så formålet med alt dette?”

Jo ser du, med ovenstående i hænderne er du markant bedre udrustet til at dokumentere det der har med persondata og din hjemmeside at gøre. Det skal også gøres for resten af din virksomhed – Men dette bringer dig et skridt nærmere på at få styr på persondataene.

Det betyder også at du er markant bedre udrustet til en dialog hvis en bruger ønsker at rette/slette i sine data – eller at få dataene udleveret. For nu ved du hvor du skal finde dataene henne af.

Afrunding

GDPR er en mundfuld at få styr på, det kan der vist ikke være tvivl om. Fortvivl dog ej og gå ikke i panik fordi du ikke har fået styr på det hele endnu.

Det er en process og det ved Datatilsynet også. Det der forventes er, at du begynder at tage de første spadestik og kommer i gang.

Et sted du f.eks. kunne starte var at få opsat en cookie notifikation på din hjemmeside – Og her har du et værktøj der gør det enklere for dig.

Læsetid: 2 minutter

Jeg typisk skriver om WordPress og omkringliggende services og teknologier, der kan bruges til at gøre dit liv nemmere, optimere din forretning eller ting jeg bare synes er must-know.

Og selvom dette blogindlæg ikke handler om WordPress, så synes jeg at det er så anvendeligt for alle, at det skal nævnes.

Forestil dig, at du er på ferie..

Solen bager fra en skyfri himmel, du drikker kolde øl, spiser lækker mad og nyder at have fri og bare lave ikke-en-flyvende-fis ud over at nyde nogle lange gåture og måske lige klemme en portion ekstra mad ned.

Kort sagt, du nyder livet.

Og så kommer du hjem..

Til at starte med er alt normalt. Måske lige med undtagelse af lidt færre varmegrader og du har lidt mere solbrune kinder.

Du finder et brev i din postkasse, noget med et lån oprettet i dit navn. Det har du bestemt ikke oprettet. Særligt ikke fordi datoen antyder det er sket mens du var på ferie – Og så mange piña colada drak du heller ikke.

De følgende dage dumper der flere af den slags breve ind i postkassen og det begynder at gå op for dig noget er galt. Virkelig galt.

Du er blevet udsat for et identitetstyveri

Nogen har på en eller anden måde fået oprettet lån i dit navn og nyder nu godt af pengene – mens du hænger på regningen for “festen”. Det kan vist ikke helt udtrykkes hvor nederen den oplevelse måtte være.

Heldigvis er der råd at hente så det ikke er helt så lige til, at få oprettet lån eller kredit i dit navn.

Kreditadvarsel

Kreditadvarsel er en markering i CPR om, at du ønsker at advare mod, at der ydes lån og kredit i dit navn.

Sådan slår du Kreditadvarsel til

Du går til https://www.borger.dk/internet-og-sikkerhed/Identitetstyveri/Kreditadvarsel her fra gør du følgende

Tryk på den grønne “Start” knap under sektionen Indsæt eller fjern markering om kreditadvarsel i CPR

Du bliver bedt om at logge ind med NemID og kan nu slå Kreditadvarsel til.

Og bingo, nu er du færdig – og så kan du smutte tilbage til poolkanten og drikke en piña colada mere.

Tak til Beate Preskou fra preskoustories.dk for at dele dette yderst brugbare tip!

Læsetid: 3 minutter

Året er 2018 og hvis du føler dig frustreret over hvor komplekst det synes at være, at få onlinebetaling på din webshop er, så er du ikke alene.

Jeg undres til stadighed over hvorfor det næsten kræver en universitetsuddannelse at kunne modtage kreditkort over Internettet.

Det kan være særligt frustrerende hvis du sidder og gerne vil i luften med din nye webshop og sælge din e-bog eller onlinekursus.

Indløsningsaftaler, betalingsgateways og junglen at modtage betalinger

Ordene alene er nok til at forvirre den gennemsnitlige person og med rette. Det er nemlig ikke helt gennemskueligt hvad du skal have, særligt ikke hvis du aldrig har tilsluttet onlinebetaling før.

For at få kreditkort betalinger til at fungere med WooCommerce skal du overordnet bruge 4 ting

  1. En WooCommerce webshop
  2. En indløsningsaftale
  3. En betalingsgateway
  4. Et plugin som understøtter din valgte betalingsløsning

Savner du definitionen for hvad punkt 2 og punkt 3 går ud på, kan du finde dette I et tidligere blogindlæg jeg skrev omkring 6 væsentlige overvejelser du skal gøre dig når du vælger hvordan du vil modtage kreditkort betalinger.

For dig der gerne vil hurtigt I gang

I get it, du læser dette blog indlæg fordi du gerne vil hurtigt i gang og du har ikke nødvendigvis tid til, at vente på at få en indløsningsaftale hos f.eks. NETS eller Clearhaus – Eller for den sags skyld skulle betale et fast abonnement for det.

Det lyder jo altsammen meget fint.. Men, hva’ koster’n?

Stripe tager ingen månedlige gebyrer eller andre former for abonnementer. De tager i stedet for 1,4% af omsætningen der går gennem dem som de trækker med det samme, samt 1,80 kr. pr. ordre (transaktion).

At de trækker de 1,4% med det samme betyder også at du ikke får en pludselig faktura da du så allerede har betalt beløbet.

Hvad er fordelene?

Jeg ser Stripe har nogle klare fordele særligt hvis du starter en webshop for første gang og ikke har midler til, at skulle betale et fast abonnement for at have en betalingsløsning.

Du kan komme i gang med det samme

Stripe tager vitterligt kun en lille times tid at komme i gang med fra det øjeblik du starter til din konto er godkendt og du er klar til, at modtage betalinger – eller endnu mindre hvis du har prøvet processen tidligere.

Du undgår faste, månedlige omkostninger

Eftersom at Stripe tager en del af omsætningen der passerer gennem dem, betyder det også at de ikke tager et abonnement. Det ser jeg som en klar fordel, særligt for nyopstartet webshops der muligvis har færre likvide midler.

Ok, ok, det lyder jo meget godt .. men hvad er ulemperne?

Som med de fleste valg er der også potentielle ulemper. Om det er ulemper for lige netop dig, kan kun du svare på. Her er dog de mest almindelige punkter du bør være opmærksom på ved at vælge Stripe som din onlinebetaling.

Det koster 1,4% af omsætningen

Du skal derfor være opmærksom hvad dine produkter/ydelser koster og hvad din margin er. For sælger du produkter med høj margin og relativt lave priser, (f.eks. digitale produkter som e-bøger eller online kurser) kan de 1,4% som oftest betale sig.

Sælger du derimod eksklusive produkter med lav margin og høje priser (f.eks. designvarer eller smykker) så kan 1,4% pludselig blive en betragtelig del at skulle betale.

Der går 7 dage før pengene overføres til din konto

Dette punkt er nok det som overrasker de fleste. Fra det øjeblik du modtager en betaling og til pengene havner på din konto, går der 7 dage. Årsagen til dette er naturligvis mikrorenter som Stripe tjener på pengene mens de er i deres system.

Det er også årsagen til, at Stripe kan gøre det billigere end de andre udbydere.

Lad mig lige demonstrere hvor hurtigt du reelt set kan komme i gang

Her er en video der viser hvor hurtigt det faktisk er, at opsætte Stripe. Helt fra start til slut. Jeg har med vilje sprunget hen over godkendelses processen hvor der skal angives virksomhedsoplysninger.

Du skal regne med, at bruge ca. 20 minutter på godkendelses processen da du skal finde nogle af dine virksomhedsoplysninger frem undervejs.

Læsetid: 2 minutter

Har du fuldstændig styr på Google Analytics og de muligheder du har med værktøjerne, det stiller til rådighed? Var et et klart og rungende ja? Så skal du ikke læse videre.

Var det derimod et nej, så læs skal du læse videre.

Det er fuldstændig i orden at erkende du har en masse at lære. Det gør jeg selv på daglig basis. Det er faktisk noget af det fedeste i verden, at jeg ved, at der er et ocean af ting jeg kan lære endnu.

Når det kommer til Google Analytics så er det noget jeg ofte støder på mange virksomheder har får opsat. Og derefter har de ikke gjort noget ved det.

De har hørt om mulighederne ved det, det virker bare alt for overvældende at komme i gang med at anvende.

Der er heldigvis råd at hente: Google Analytics Academy

Google har været så mega awesome, at de har lavet helt gratis kurser til dig der både vil i gang med, at anvende Google Analytics – og dig som er i gang med at anvende Google Analytics. Og tilmeld også kurser til dig der har en webshop.

Gratis. Hvis det ikke er cool, så ved jeg ikke hvad er.

Sådan kommer du i gang

Hvis du ikke allerede har opsat Google Analytics og måske endda Google Search Console, så vil jeg anbefale dig at du før gjort det som noget af det første.

Derefter så skal du gå til Google Analytics Academy og tage deres kurser. De giver dig video instruktioner, del prøver og sikrer at det du har lært også bliver hængende efter lektionerne, ved at indøve det med interaktive prøver og multiple choice prøver.

Og til sidst kan du endda få et certifikat – What’s not to love?

Læsetid: 4 minutter

Du har helt sikkert hørt, at det er vigtigt at blive fundet på Google når nogen søger – og spørgsmålet er et, jeg ofte hører stillet fra dem som er i gang med, eller har planer om at få deres første hjemmeside.

Det giver rigtig god mening. Bliver du fundet ofte, øger du sandsynligheden for at sælge dine produkter og/eller ydelser. Hvorfor?

Fordi: It’s a numbers game, baby

Der er ingen webshops eller hjemmesider der konverterer 100% af de besøgende til kunder. Det er altid en procentdel der bliver kunder.

Hvis vi tager et fiktivt tal, lad os sige en konverteringsrate på 3% og ser på 100 besøgende, så betyder det 3 kunder for dig. Kan du få 200 besøgende, så har du pludselig 6 kunder.

Mens virkeligheden ikke er helt så enkel, så giver tallet her i hvert fald en idé om hvorfor det totale antal af relevante besøgende er væsentligt.

Hvad er en relevant besøgende

Det er ikke alle der besøger din hjemmeside eller webshop som er interessante kunder. Du har formentlig en målgruppe – og har du ikke en, så skal du have gang i, at finde ud af hvem de er.

En relevant besøgende er en som passer på den profil du ønsker, at handle med, der kan være mange, mange faktorer med i det men nogle af de typiske kan være:

  • Alder
  • Køn
  • Økonomisk købekraft
  • Livs-/arbejdssituation (Herunder problemer og udfordringer)
  • Geografisk placering (har du f.eks. en fysiskbutik, vil du måske tiltrække lokale)

Med andre ord, sælger du baby tøj vil du formentlig gerne have fat i gravide kvinder eller deres familie som køber tøj til barnedåben.

Det betyder at der også er en stor gruppe som ikke er interessant – og dem vil du helst ”holde væk” da de ellers vil komme til din hjemmeside og hurtigt forlade den igen. Og det sender et skidt signal til Google.

Den mest enkle måde at gøre dette, er at lære din målgruppe at kende og kommunikere til dem, så de føler at deres problem eller det de søger, bliver mødt.

Desværre er der et lidt skuffende svar på det indledende spørgsmål

Ingen starter ud “på toppen” af Google.

Du skal regne med, at lægge på bunden til at starte med. Der er ingen sort magi, virksomheder du kan betale for det eller andre ”tricks” til at hoppe til toppen af Google.

Kort sagt, ingen kan garanterer dig en høj placering fra start af. Hvis de gør, så sælger de en illusion.

Løfter og garantier om side 1, høje placeringer, etc. på Google er som oftest luftkasteller. Og ellers kan du jo altid afprøve om dem der er villige til at love det, er med en no-cure-no-pay. Det har jeg skægt nok aldrig mødt nogen der er ifht. den slags løfter.

Den gode nyhed er, at du i høj grad selv kan påvirke din placering

For rigtig mange der starter ud med en ny hjemmeside kan det godt virke overvældende og lidt voodoo-agtigt med forkortelser som SEO, SERP, META-data, Open Graph, Schema.org, osv.

Det forstår jeg så udemærket. En ting er at få en ny hjemmeside, med et nyt system (og måske ukendt for første gang) hvor der skal tillæres en masse nye ting.

Tilføj oven i det at der også skal forholdes til alle mulige detaljer og så er der ikke langt til, at føle sig overvældet. Det forklarer også hvorfor at det kan være fristende at købe sig til hvad man håber på en magisk topplacering.

Når det er sagt så er her en liste du kan starte med

Start med at tænke på hvad du gerne vil findes for, det kan f.eks. være hvilke spørgsmål dine kunder stiller. En god metode at skrive ned hvad der bliver spurgt om og så kan du skrive om det.

Det fører til det næste punkt: Skriv unikt indhold som er rettet mod din målgruppe, gerne mere end 2 gange om ugen. WordPress har en super smart funktion hvor du kan planlægge udgivelsen af indlæg.

På den måde kan du afsætte en hel dag til at skrive – og så sætte det til, at blive udgivet løbende.

På den brugervenlige (og tekniske) front skal du sørge for følgende

Ved du ikke hvordan det gøres, så tag fat i en der gør – eller søg hjælp på f.eks. den Officielle Danske WordPress Gruppe på Facebook.

  • Sørg for at websitet er mobilvenligt
  • Tjek hastigheden med et værktøj som Pingdom (load tiden skal som minimum være under 2 sekunder)
  • Tjek PageSpeed Insights og sørg for at have en score over 85
  • Brug et plugin som f.eks. SEO by Yoast til at skrive meta-beskrivelser og meta-titler
  • Implementér Schema.org på alle relevante sider. Dette er typisk noget som temaet du anvender står for – Så før du køber et tema, så undersøg om det understøtter dette.
  • Sørg for at der er implementeret Social META-tags for Facebook, Google+ og Twitter. Dette kaldes også for Open Graph tags og typisk kan SEO by Yoast anvendes til det.

Husk at måle effekten af din indsats

Søgeoptimering handler om tal og statistikker. Derfor skal du også vide om den indsats du gør, faktisk gør en forskel.

Start med at anvende følgende værktøjer

Google Analytics som giver dig statistik over dine besøgende, hvad de læser og hvor de f.eks. kommer fra. Det kan være særlig værdifuldt når du kan se at indhold i bestemte kategorier læses mere end andet. For så kan du fokusere din indsats.

Google Search Console som fortæller dig om eventuelle fejl eller mangler du bør rette op, på din hjemmeside.

Og hvis Google Analytics er helt forvirrende så tilbyde Google helt gratis kurser til dig via deres Google Analytics Academy hvor du kan lære at anvende det.

Er du i tvivl om hvordan du opsætter Google Analytics, så har jeg skrevet en guide her og du kan finde en guide til opsætningen af Google Search Console her.

Og til sidst. Husk, at resultaterne kommer over en periode, ikke en nat. Det er en længerevarende, målrettet og konsistent indsats som giver dig resultaterne du ønsker.

Læsetid: 6 minutter

Du vil gerne have en hurtigere webshop – og helst så hurtig som muligt uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen. Hvorfor? Fordi den generelle forbruger er blevet utålmodig.

Forbrugerne på Internettet i dag er blevet vant til hurtige hjemmesider. De skal helst være klar til brug inden for maks 2-3 sekunder – Særligt hvis der er tale om en webshop, ellers risikerer du at de smutter igen.

Derfor er det også vigtigere end nogensinde, at du får optimeret din hjemmeside eller webshop – og selvom det kan være en god idé at få hjælp fra en professionel, kan du også nå langt ved at gøre en indsats.

En checkliste til optimering

I et tidligere indlæg gav et “live” eksempel på hvordan jeg optimerede en af vores kunders hjemmeside. Så hvis du er på udkig efter et konkret eksempel så skal du læse indlægget.

Med dette indlæg ønsker jeg, at give dig et overblik over de gratis værktøjer og muligheder der er for optimering, som du selv relativt enkelt kan udføre.

Der findes naturligvis også betalte alternativer til alle stort set alle værktøjerne jeg nævner, som naturligvis giver dig yderligere mulighed for at optimere. For de fleste er det dog rigeligt at starte ud med de gratis værktøjer, da de alle er profesionelle og virker virkelig godt.

Før du går i gang med, at lave nogen form for optimering, skal du være opmærksom på, at der naturligvis er en risiko for at det kan “gå galt” undervejs. Derfor skal du sørge for at have taget en backup inden du går i gang.

Trin 1: Find dit udgangspunkt

Sværhedsgrad: 1/10

Det allerførste du skal gøre før du sætter i gang med en optimering er, at etablere et udgangspunkt. For uden et udgangspunkt har du ingen idé om det arbejde du laver, hjælper eller ej.

Husk, at det er relevant at afprøve mere end blot din forside. Du bør som minimum optimere alle dine mest besøgte sider, hvis du ikke ved hvilke de er, så skal du tage et kig på din Google Analytics.

Pingdom (link)

Pingdom Website Speed Test værktøjet lader dig indtaste den webadresse du ønsker at afprøve hastigheden på og giver dig råd til hvilke dele der skal optimeres på. Denne er et virkelig godt udgangspunkt til at danne dig et overblik med.

En væsentlig detaljer når du afprøver din hjemmeside er, at vælge den region som din målgruppe er fra. Er den Dansk, så vælg Stockholm som region.

Page Speed Insights (link)

Googles Page Speed Insights værktøj er virkelig, virkelig væsenligt at anvende og afprøve din hjemmeside med. Page Speed Insights giver dig Googles syn på hvad du skal optimere, hvilket er direkte proportionelt med at du bliver nemmere at finde på Google.

YSlow (link)

Er du til de lidt mere nørdede værktøjer, så kan jeg varmt anbefale at du installerer YSlow til Google Chrome og kører dine sider igennem her også.

Trin 2: Opsæt Caching

Sværhedsgrad: 3-5/10

Hver gang nogen besøger din hjemmeside, dannes der en visning af den pågældende side, til den besøgende. Det betyder at der bruges regnekraft på at hente data fra din database, hente forskellige filer, f.eks. stylingen og scripts der er med til, at præsentere din side som den ser ud.

Hvis vi drager en analogi til en restaurant, så kan du forestille dig det på følgende måde, hvor gæsten er den besøgende og alle andre ‘aktører’ er din hjemmesides forskellige elementer.

  1. Gæsten: Hej, jeg vil gerne bestille en cæsar salat.
  2. Tjeneren: Så gerne (skriver det ned) og sender ordren ud til køkkenet (serveren).
  3. Kokken: Et styks cæsar salat. Så skal vi bruge (begynder at liste ingredienser). Sender ordren til køkkenpersonalet, som finder det i køleskabet (databasen).
  4. Køkkenpersonalet: Finder ingredienserne i køleskabet og giver dem til kokken.
  5. Kokken: Begynder nu med ingredienserne at lave cæsar salaten. Når den er klar gives den til tjeneren
  6. Tjeneren: Bringer retten ud til gæsten.

Forestil dig nu, at denne process skal gennemgås hver eneste gang gæsten ønsker noget. Det tager tid.

Caching betyder lidt forenklet, at du danner midlertidige visninger af din side. Så hvis nogen beder om forsiden og denne allerede er blevet dannet og ikke har ændret sig siden sidst, får de besøgende den version som allerede ligger klar.

I restaurant eksemplet betyder det, at køkkenet allerede har en cæsar salat stående klar, som tjeneren kan hente og give gæsten med det samme. Er salat blevet gammel (forsiden har f.eks. ændret sig) så laves der en ny omgang cæsar salat som står klar.

PS. Når det kommer til Caching Plugins så er mere ikke bedre. Vælg ét plugin at anvende.

WP Fastest Cache (link)

Dette er et af de mest enkle caching plugin at opsætte og kan rigtig mange ting. Langt de fleste kan opsætte det næsten uden nogen teknisk baggrund eller særlig viden og stadig få rigtig fine resultater.

W3 Total Cache (link)

Et lidt mere avanceret caching plugin som kan virkelig, virkelig meget for et gratis plugin. Det har en del flere muligheder end WP Fastest Cache men kræver og lidt mere teknisk baggrund at opsætte korrekt.

Trin 3: Billede optimering

Sværhedsgrad: 1/10

For de fleste kan blot det at optimere billederne på hjemmesiden være en kæmpe forbedring. Det skyldes at billeder typisk er det som fylder mest på en hjemmeside, særligt hvis de ikke er blevet optimeret (komprimeret).

Heldigvis er det næsten en no-brainer at optimere billederne på din hjemmeside og der findes adskillige gode alternativer til det. Fælles for alle automatiserede billedekomprimerings værktøjer er, at findes i semi-automatiske gratis versioner og så fuld automatiske betalte versioner.

ShortPixel (link)

Dette er uden tvivl min favorit løsning til dette. Jeg har før skrevet om ShortPixel som en super enkelt at anvende. Du skal have en konto hos ShortPixel, men ud over det så er det nærmest kun et klik på en knap og så bliver alle dine billedet optimere i et snuptag.

I deres gratis version har du 100 billeder pr. måned (med deres bedste optimering) og deres betalte version koster ca. 150 kr for 50.000 billeder.

WP Smush (link)

WP Smush er et rigtig godt alternativ til ShortPixel, de har i deres gratis version ingen restriktioner på det totale antal billeder du kan optimere, men de lader dig til gengæld kun optimere 50 billeder ad gangen og de har restriktioner på billedstørrelsen og optimeringsniveauet.

Trin 4: JavaScript og CSS optimering

Sværhedsgrad: 7-10/10 

At optimere CSS og JavaScript er uden tvivl den mest krævende opgave hvis du ingen teknisk baggrund har da det af alle de nævnte punkter, har størst risiko for, at medføre fejl. I den sammenhæng skal det nævnes, at der ikke er tale om permanente fejl.

Oplever du fejl, så kan du i de fleste tilfælde bare træde “et skridt tilbage” og gøre det om igen – eller lade den pågældende optimering være.

Autoptimize (link)

Dette er uden tvivl et af mine yndlings plugin når det kommer til optimering af JavaScript og CSS. Det er relativt enkelt at anvende og giver gode resultater. Hvis du er på udkig efter en guide til det kan jeg anbefale du læser dette indlæg.

Above the Fold Optimization (link)

Dette plugin er virkelig godt og kan helt utrolig meget og er din vej til højere scorer på Googles Page Speed Insights. Det har dog også et stort potentiale for, at medføre midlertidige fejl, hvis du ikke med sikkerhed ved hvad du laver.

Trin 5: Content Delivery Network – CDN

Et CDN, eller Content Delivery Network, kan sammenlignes lidt med at have dropshipping for din hjemmeside. Et CDN betyder i praksis, at du tager alle dine billeder, scripts og styling for hjemmesiden og lægger det på forskellige servere rundt om i verden.

Når en besøgende kommer til din hjemmeside får de leveret billeder og scripts fra den server som er nærmest på hvor de er. Det betyder to ting: Din hjemmeside er hurtigere fordi serveren du ligger på ikke skal levere alt og den besøgende oplever det som hurtigere fordi, de får leveret billederne fra den tætteste mulige server.

Det lyder måske som om det er en masse arbejde, men hos langt de fleste hosting udbydere tilbyder de en service, hvor du enten gratis eller for ganske få penge kan automatisere det hele.

Sværhedsgrad: 5-7/10

CloudFlare (link)

CloudFlare tilbyder helt gratis deres CDN løsning til alle og er et rigtig godt sted at starte ud. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du ønsker at anvende nogle af deres avancerede features så skal du regne med, at betale for det.

Alternativt er der også flere hosting udbydere der tilbyder services med CloudFlare hvor alt bliver håndteret helt automatisk for dig.

Afslutningsvist

Jeg har i dette indlæg valgt at holde mig til de punkter som jeg over de sidste mange år har fundet, at de fleste kan udføre og opnå rimelig gode resultater med, uden nogen særlig, teknisk baggrund og kunnen.

Er det første gang du skal optimere din hjemmeside, så vil jeg anbefale dig, at du starte med at tage det ét skridt ad gangen og husker at tage backup undervejs, så hvis noget går galt, kan du altid gå et skridt tilbage.

Image Credit: KissMetrics (https://blog.kissmetrics.com/loading-time/?wide=1)